Motionstræfspunktet - Horne

Hvad er motionstræfspunktet - Horne

Motionstræfpunkt Horne er etableret af Horne Gymnastikforening, på et grønt område på Skolevej i Horne, som Faaborg-Midtfyn Kommune har stillet til rådighed, til formålet. Ønsket var, at etablere et udendørs samlingspunkt, med mulighed for aktiviteter for hele familien.

Midler til etableringen er skaffet via LAG, Landdistriktspuljen, Breddeidrætspuljen, private midler samt frivillig arbejdskraft.

Motionstræfpunkt Horne er offentligt tilgængeligt, og må benyttes af alle, som har lyst til at nyde området. Vi håber alle vil hjælpe os med, at passe på området, så der er rart at være for alle.

Aktivitetsmuligheder på Motionstræfpunkt Horne

På motionstræfpunkt Horne finder du:

  • 8 udendørs fitness-redskaber
  • 12 hullers krolfbane (spil med andre mandage kl. 15 i sommerhalvåret)
  • 2 beachvolleybaner
  • Legepladsområde – omgivet af bl.a. ribs og solbær som du gerne må smage på
  • 3 afmærkede motions/løberuter på Horne Land – 3,5 km, 7 km, 10 km
  • Borde/bænke på flisearealer

Du kan nyde området på egen hånd, eller gennem vores aktiviteter i løbeklubben eller med aktiviteten krolf 🙂

Tak til alle sponsorer, som støtter foreningen året igennem

Luk menu