Holdoversigt - Voksne

Puls & Styrke henvender sig til alle over 15 år.
På dette hold, får du mulighed for at styrke hele kroppen, opbygge core og øge konditionen.
Der arbejdes med forskellige træningsformer og der bruges forskellige håndredskaber og rekvistitter, bl.a. vægtstænger, håndvægte, redondobolde og stepbrætter.

Få pulsen op, smilet på og forbrænd mange kalorier i løbet af træningen.

Træningen foregår i hallen mandage kl. 19.45-20.45. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 80 kr. for første halvsæson / 200 kr. for anden halvsæson

Instruktør:

  • Nina von Essen
Du kan melde dig ind her.

Konceptet, Hit Fit Dance er udviklet af danseren Marianne Eihilt og er ikke bare en almindelig forbrændingstime…

Der danses til:

  • rock’n roll til 50-ernes rockede rytmer.
  • Twist til 60-ernes Beatles.
  • 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil.
  • Pop og grandprix fest fra 80-erne
  • De mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne.

Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne!

En Hit-Fit dansetime er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag.

Så glæd dig til en super varm og lærerig dansetime, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top…. – det kan ikke undgås…!!

Koreografierne er forholdsvis simple, så deltagerne følger blot instruktøren. 

Træningen foregår i Horne hallen onsdage kl. 19.30-20.30. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 80 kr. for første halvsæson / 200 kr. for anden halvsæson

Instruktør:

  • Nina von Essen
Du kan melde dig ind her.

Tæppecurling er inspireret af iscurling – men nemmere at gå til!

Curlingspillet går ud på at placere egne sten i centrum af målskiven.
Curlingspillet kræver omtanke og præcision.
Den dygtige curlingspiller forstår at anvende modstanderens sten som »bander« i forsøget på at få sine egne sten placeret bedst.

Spillet er behageligt og stilfærdigt, idet stenene glider lydløst på tæppet.

Tæppecurling er ikke for en bestemt aldersklasse – alle kan spille det.
Kravet er blot, at spilleren har styrke nok til at holde og kaste stenen.
Kastet er behageligt og ikke belastende for armen.

Træningen foregår i hallen tirsdage kl. 9.00-10.00. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 45 til uge 17.

Pris for sæsonen: 200 kr.

Instruktør:

  • Grethe Poulsen
Du kan melde dig ind her.

Krolf henvender sig til alle – unge som gamle, små som store, familier og andre med interesse i sjove og hyggelige udendørs aktiviteter.

Hvad er krolf??
Krolf er en krydsning – i vore dage måske nærmere en gensplejsning – af kroket og golf.
Halvt kroket – halvt golf – helt sjovt!!

Udstyret er fra kroket – princippet med at kuglen skal i et hul på færrest mulige slag er fra golf.
Man tager altså kroketudstyret, smider buerne væk og laver nogle huller i plænen i stedet for.

Der spilles krolf på banen på Motionstræfpunkt Horne fra april til oktober – mandage kl. 15.00.
Banen kan dog altid frit benyttes af alle som har lyst til at spille, da Motionstræfpunkt er et offentligt tilgængeligt område.

Pris for sæsonen: 200 kr

Instruktør:

  • Erik Nøhr
Du kan melde dig ind her.

Qigong henvender sig til alle voksne, som ønsker fokus på egen krop.

Qigong er en gammel kinesisk træningsform, som blandt andet består af langsomme, bløde bevægelser og stræk.
Kombineret med dyb vejrtrækning, iltes kroppen og immunsystemet bedres, aldringsprocessen sænkes og krop og sind styrkes.

Træningen foregår i salen i Kærnehuset mandage kl. 17.30-18.30. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 500 kr.

Instruktør: 

  • Anette Pedersen
Du kan melde dig ind her.

Herregymnastik henvender sig til herrer i alle aldre.

På dette hold, får du rørt alle muskler i kroppen – også lattermusklerne!

Har du lyst til bevægelse og styrke til hele kroppen, samt masser af sjove aktiviteter, er dette holdet for dig.
Der tilrettelægges øvelser, både individuelt, parvis og som et hold.

De træner i Horne hallen mandage kl. 18.45-19.45. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 500 kr.

Instruktør:

  • Anette Pedersen
Du kan melde dig ind her.

Gymnastik for seniorer henvender sig til alle seniorer – der trænes om formiddagen.

På dette hold får du mulighed for at få hele kroppen rørt, styrket muskler og balance.
Der arbejdes med forskellige bevægelsesformer og der laves både individuelle, parvis og holdøvelser. Der bruges forskellige småredskaber og rekvisitter i træningen.

Der lægges stor vægt på det sociale, samtidig med at vi har det sjovt og får pulsen op.

De træner i Horne hallen onsdage kl. 9.45-10.45. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 400 kr.

Instruktør:

  • Inge Eriksen
Du kan melde dig ind her.

Stolegymnastik henvender sig til alle med nedsat mobilitet.

På dette hold arbejdes der med at styrke og vedligeholde kroppen og balancen.
Nogle øvelser foregår siddende, andre stående ved stol eller barre.

Der bruges forskellige håndredskaber og rekvisitter i træningen, og der lægges stor vægt på, at deltagerne føler sig trygge i træningen, ligesom det sociale vægtes højt.

Træningen foregår i hallens anneks torsdage kl. 9.30-10.30. Se adressen nedenfor.

Sæsonen løber fra uge 36 til uge 17.

Pris for sæsonen: 400 kr.

Instruktør:

  • Grethe Poulsen
Du kan melde dig ind her.

Træningssteder

Tak til alle sponsorer, som støtter foreningen året igennem

Luk menu